Black History Month
Februar er Black History Month. En anledning til at dykke ned i sort historie, kultur og de fortællinger, der har formet kampen for lighed og rettigheder.
Af biblioteket
Februar er Black History Month - også kaldet African American History Month - i USA og Canada. Måneden markerer sort historie og kultur og sætter fokus på de mennesker og bevægelser, der har kæmpet for borgerrettigheder og lighed.
50 år som national markering
Black History Month har rødder tilbage til 1926 med historikeren Carter G. Woodson. Han valgte februar for at ære Abraham Lincoln og Frederick Douglass, som begge havde kæmpet for afskaffelsen af slaveriet i USA.
I 1976 erklærede den amerikanske præsident Gerald Ford februar for den første nationale Black History Month.
I år markeres 50-året for den første officielle nationale fejring i 1976.
Black History Month er i dag både en historisk markering og en anledning til at reflektere over nutidige spørgsmål om race, identitet og mangfoldighed.
Vi markerer jubilæet og måneden med et udvalg af værker, der undersøger både historiske og aktuelle perspektiver.
Gennem litteraturen gives stemme til fortællinger, der historisk er blevet overset.