Studerende

Ny på studiet? Biblioteket kan gøre starten lidt lettere

For dig, hvor studiestart er din nye hverdag

Af Teddy Tofte

ung kvinde drikker kaffe, studerer på en bærbar computer
foto fra pixabay

Studiestart betyder nye mennesker, nye fag og en masse nye ting at holde styr på. Pludselig står der pensum, gruppearbejde, opgaver og deadlines i kalenderen. Og måske opdager du hurtigt, at det ikke længere er nok bare at google sig frem til det første og bedste svar.

Hvor finder du gode og troværdige kilder? Hvordan får du adgang til artikler, databaser og opslagsværker? Og hvor begynder du, når underviseren beder dig finde materiale om et emne, du knap nok kendte i sidste uge?

Her kan bibliotekets digitale tilbud gøre studiestarten lidt nemmere.

For biblioteket er ikke kun et sted, du går hen for at låne en bog. Det er også en samling af digitale ressourcer, som du kan bruge hjemmefra, på studiet eller på farten. Her kan du finde troværdig viden, artikler, aviser, opslagsværker og andre materialer, der kan hjælpe dig, når du skal forberede undervisning, finde baggrundsviden eller skrive en af studiets første opgaver.

Studie.bibliotek.dk

logo fra studio bibliotek dk
logo fra studie bibliotek dk

På Studie.bibliotek.dk kan du søge efter bøger, artikler og andre materialer fra danske biblioteker. Siden er målrettet studerende og giver også hjælp til blandt andet litteratursøgning, kildekritik og opgaveskrivning. Et godt sted at starte, når du skal finde troværdige kilder til dit studie.

Retriever (tidligere Infomedia)

logo fra Retriever
logo fra Retriever

I Retriever kan du søge i et stort digitalt mediearkiv med millioner af artikler fra aviser, netmedier og andre nyhedskilder. Tjenesten, som tidligere hed Infomedia. er især nyttig, når du skal undersøge, hvordan et emne er blevet dækket i medierne, både aktuelt og tilbage i tiden.

Faktalink

logo fra faktalink.dk
foto fra faktalink.dk

Faktalink er god, når du skal arbejde med et bestemt emne. Her kan du søge på tekster om forskellige emner: f.eks. anoreksi, bander, børnearbejde og meget mere. For at læse artikler på Faktalink skal du logge på med dit cpr- eller lånernummer og din bibliotekspinkode. Du finder den orange loginboks til højre på artikelsiden på Faktalink.

Forfatterweb

logo fra forfatterweb.dk
foto fra forfatterweb.dk

Forfatterleksikon for børn og voksne med forfatterportrætter af en række kendte både danske og udenlandske forfattere. For at læse artikler på Forfatterweb skal du logge på med dit cpr- eller lånernummer og din bibliotekspinkode. Du finder den blå loginboks til højre på artikelsiden på Forfatterweb.

Tidsskrift.dk

logo fra tidsskrift.dk
foto fra tidsskrift.dk

Det Kongelige Biblioteks nationale portal for publicering af faglige, videnskabelige- og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst. Portalens materialer kan frit læses, udskrives og downloades til privat brug, samt til studie- og forskningsformål. Nyere materialer vil blive tilføjet efterhånden som udgiverne tillader adgang til det.

Filmstriben + Stumfilm.dk

logo fra filmstriben.dk
foto fra filmstriben.dk

Via filmstriben når biblioteket ud til dig døgnet rundt, alle ugens dage. Nemt og gratis med film fra Det Danske Filminstitut. Og Stumfilm.dk er bestemt også en mulighed for dig, der skal studere kunst eller medievidenskab.

Ebook Central Plus

logo fra ebook central plus
logo fra ebook central plus

Få adgang til cirka 30.000 digitale fagbøger for voksne og studerende på engelsk. Bøgerne er op til 5 år gamle fra store og førende forlag. Der er bøger inden for alle emner. Bemærk, at biblioteket først køber bøgerne, når du gerne vil låne dem. Ebook Central Plus er ikke det samme som ebogsbasen Ebook Central Academic.