Tilbud til 4.-6. klasse

25.04.24
Her kan du læse om de forskellige tilbud til de lidt større klassetrin.

Mellemtrin

4. klasser

Bogkuffertforløb – med booktalk, stjerneløb og forfatterforedrag:

Bogkuffertforløbet er tre separate oplevelser med bøger og litteratur i løbet af 4. klasse.

Forløbet består af en Booktalk i klassen, Stjerneløb på biblioteket og et fælles forfatterforedrag for alle deltagende 4. klasser.

Formål: 

  • Eleverne får gode og sjove fælles oplevelser med litteratur

Varighed: 

•    Booktalk og udlevering af bogkuffert - 2 lektioner
•    Stjerneløb og biblioteksorientering -2 lektioner
•    Forfatterforedrag - ca. 1 time

Læs mere om de individuelle dele af forløbet nedenunder 
 

4. klasser

Booktalk og udlevering af bogkuffert (1. del af bogkuffertforløbet):

Børnebibliotekarerne besøger jeres klasse og medbringer en bogkuffert. Bogkufferten indeholder 30 gode bøger til 4. klasse og kan blive i klassen de næste to måneder, så eleverne skiftevis kan låne af bøgerne.

Man kan vælge at bruge bøgerne til ren frilæsning, bogcafé, lave anmeldelser, ratingsystemer eller andet. 

Under besøget laver bibliotekarerne forskellige aktiviteter, hvor eleverne bliver præsenteret for bøgerne gennem leg og spil, så de også selv er aktive. 

Formål: 

  • Eleverne får inspiration til læsning
  • Eleverne får lov til at reflektere over, hvad de kan lide at læse
  • Eleverne får nem adgang til læsestof 

Varighed: 2 lektioner

Tidspunkt: Udlevering af bogkufferter sker efter sommerferien. Invitationer sendes ud i løbet af september.
 

4. klasser

Stjerneløb og biblioteksorientering (2. del af bogkuffertforløbet):

Klassen bliver inviteret til biblioteksorientering på biblioteket, med snak om bøger de har læst, tips til søgning af bøger og et stjerneløb.

På stjerneløbet finder eleverne ud af, hvor de forskellige bøger er placeret på biblioteket, og hvordan de kan søge en bestemt bog frem.

De laver også en udstilling af deres yndlingsbøger, som bliver stående på biblioteket som anbefaling af bøger til andre børn.

Formål: 

  • Eleverne lærer hvordan de søger og finder bøger
  • Eleverne lærer hvordan man bruger biblioteket

Varighed: 2 lektioner

Tidspunkt: Afvikling af stjerneløb sker 2 måneder efter udlevering af bogkufferten. Invitationer sendes ud i løbende.

4. klasser

Forfatterforedrag (3. del af bogkuffertforløbet):

Alle 4. klasser som har deltaget i bogkuffertforløbet, bliver til sidst inviteret til et spændende forfatterforedrag i kometen med en kendt børnebogsforfatter.

Her kan de høre om, hvordan en bog bliver til og få svar på egne spørgsmål. Forfatteren står altid bag mindst en af bøgerne i bogkufferten.

Formål: 

  • Eleverne får en anderledes og levende oplevelse med litteraturen

Varighed: ca. 1 time

Tidspunkt: Afvikling af forfatterforedrag sker i foråret. Invitationer sendes ud løbende.

5. klasser

Tegneserieforløb:

Dette forløb består af et mix mellem introduktion til tegneserien som medie, læsning af tegneserier og tegneøvelser.

Eleverne bliver introduceret til forskellige typer tegneserier, hvordan de skal læses og tegneseriernes historie. Derudover skal eleverne selv tegne – og alle kan være med!

Inden besøget modtager klassen en kasse med tegneserier. Som forberedelse til dagen, skal eleverne have læst mindst en af tegneserierne fra kassen og udfyldt et anmeldelseskort, som I får sammen med kassen.

Det er muligt at få en bibliotekar med ud og introducere bøgerne i kassen.

Formål: 

  • Eleverne forstår hvad en tegneserie er og hvordan den læses 
  • Eleverne forstår tegneseriemediet som en fuldgyldig læseoplevelse på linje med en traditionel bog

Varighed: heldagsworkshop (kl. 9 – 13.30) 

Tidspunkt: Forløb afvikles ved efterspørgsel. Skriv til mkf@hvidovre.dk.

6. klasser

Smart, parat, svar:

Smart Parat Svar er landsdækkende en læse- og vidensquiz for 6. klasser.

Der skal udvælges et hold på 5 elever fra hver klasse, mens resten af klassen er med som opbakkende publikum i den lokale runde, hvor holdet dyster mod hold fra andre skoler i kommunen. 

>> Læs mere om quizzen

Formål: 

  • Eleverne får en sjov oplevelse ved at quizze og dyste mod andre klasser
  • Eleverne bliver motiveret til at læse og skaffe viden gennem bøger

Varighed: Den lokale runde varer ca. 1-2 timer.

Tidspunkt: Afvikling af Smart, parat, svar sker i december. Invitationer sendes ud i løbet af august.

6. klasser

Minimesse:

Giv din klasse inspiration til læsningen med en mini-bog-messe på biblioteket.

Til minimessen snakker vi om genrer, og om hvordan man kan finde en god bog ud fra ens egne interesser. Eleverne får en booktalk, og får selv bøgerne i hænderne under en forside/bagside-quiz.

Til sidst har bibliotekarerne udstillet en række bøger efter genre, som eleverne kan låne med hjem.
 
Formål:

  • Eleverne får inspiration til læsningen
  • Eleverne reflekterer over, hvad en god bog er for dem

De udstillede bøger er altid valgt ud fra klassens niveau og interesser, og vi efterstræber at have flere eksemplarer af samme bog, så flere elever har mulighed for at læse det samme.

Varighed: 1 lektion

Tidspunkt: Forløb afvikles ved efterspørgsel. Skriv til cwx@hvidovre.dk.

4.-6. klasser

Skræddersyet forløb

Kontakt os, hvis du ønsker et forløb med bibliotekarerne, som er tilpasset din klasse.

Det kan være i forhold til læsning, et tema i arbejder, hvis I ønsker at besøge biblioteket eller vil have en bibliotekar ud i klassen.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores tilbud og vil meget gerne imødekomme jeres behov.

Skriv til cwx@hvidovre.dk.