Foto: Mikkel Beha Erichsen

Om dette arrangement

Tid
19:30
Pris
100,00 kr. (+ billetgebyr 5.00)
Lokalitet
Kometen
Arrangører
Hvidovre Kulturråd
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Foredrag & debat

Hvidovre Kulturråd: Tag mod nord med Mikkel Beha Erichsen

08.10.20
Kom med helt tæt på Mikkel Beha Erichsens tur nordpå langs Norges kyst, når han denne gang tager os med på en rejse med kursen mod polarisen og øgruppen Svalbard.

Oplev Mikkel Beha Erichsen i Kometen d. 8. oktober 2020, når han holder foredrag om hans spændende liv.

I mange år har familien drømt om at sætte kursen mod nord. Efter års forberedelse med at klargøre deres nye ekspeditionsskib, Wallenberg, har de nu igen kastet fortøjningerne og er taget ud på eventyr. De har sat sig for at sejle så langt mod nord, som de kan. Derop, hvor hvalerne i vintermørket kommer ind for at spise sig fede i sild, hvor efterårslavtrykkene viser tænder, og alle i familien bliver sat på prøve, når de skal dykke i iskoldt vand og lære at overleve i Finmarkens ekstreme kuldegrader.

Mikkel Beha Erichsen vil tage os med på en rejse fra København og ud i vores storslåede nordiske natur. Men også derop, hvor klimaforandringerne ikke bare er ord i tykke rapporter, men barsk og synlig virkelighed, hvor stigende temperaturer får isen til at smelte og vejret bliver mere og mere ekstremt.

Dette foredrag er både en rejse ind i eventyrets verden, men også en påmindelse til os alle om, at vi skal passe bedre på vores fælles klode.

Der vil på aftenen være mulighed for køb af bøger og for at få disse signeret.