Men altså... af John Cleese

28.07.15
John Cleese blev verdensberømt i 1970'erne bl.a. med Monty Pythons Flying Circus fulgt af tv-succes med "Fawlty Towers" - "Halløj på Badehotellet". Nu har han udgivet sine erindringer og det som forventet ret underholdende men også eftertænksomt

Cleeses biografi er kronologisk opbygget og i formen nem at gå til. Han beskriver sin opvækst og baggrund og søger at holde en munter tone men med plads til alvoren. 

Cleese voksede op på landet og studerede jura på Cambridge. Her kom han via studenterrevyen for alvor i kontakt med skuespillerfaget. Juraen blev hurtig lagt på hylden til fordel for en karriere som skuespiller. Et ikke helt nemt men til gengæld uundgåeligt valg.

Cleeses beretning giver et spændende indblik i den kreative proces og det hårde arbejde som ligger bag en forestilling. Det er til tider hårdt arbejde at være morsom. Cleese refelterer meget over både processen og de opnåede resultater og bogen er ikke kun en hyldest til kameraterne og Cleese selv. Tværtimod er Cleese temmelig kritisk ifht. sine egne frembringelser. Historierne er mange, og vi kommer vidt omkring. Man skal altså være klar på at følge den ofte noget gakkede fortælling over mange sider, tidsmæssige hop, indflettede reflektioner, sidehistorier og ironiske kommentarer. Det er en munter, letløbende og causerende stil som underbygger de enkelte historier fint.

Cleese er blevet 75 år og der er rigeligt med hisorier at fortælle. Man fornemmer at der kommer et bind 2 og det vil bestemt underholde denne læser. 
 

Andre bøger og film af og med John Cleese:

"Familieterapi i utraditionel form af skuespilleren John Cleese og hans psykoterapeut."
 
"En gruppe juveltyve slipper af sted med det store kup, men har efterfølgende svært ved ikke at stikke hinanden. Det bliver ikke bedre af, at den sexede Wanda fordrejer hovedet på alle omkring sig."

A liar's autobiography af Bill Jones, Jef Simpson, Ben Timlett (2014) [film]
Graham Chapman (1941-89) er medlem af den komikergruppe, der står bag den banebrydende tv-serie Monte Phytons flyvende cirkus (1969-74). Han har succes, men også problemer med sin identitet som homoseksuel og med at kigge for dybt i ginflasken."

 

Originally published by JLO, Skanderborg Kommunes Biblioteker.

Materialer