En ridder forfølger en lille pige hen over taget på et gotisk slot. I baggrunden lyser månen

Skriv fantasynovelle og vind lækre præmier (10-18 år)

Skynd dig hvis du skal nå at være med – og måske bliver du den næste vinder af Herlufsholm Fantasy Bogmesse novellekonkurrence!

Herlufsholm Fantasy Bogmesse udskriver igen i år en landsdækkende novellekonkurrence, hvor du kan indsende din egen fantasyhistorie, hvis du er mellem 10 og 18 år.

Der er tre alderskategorier, og de bedste noveller inden for hver kategori går videre til hovedkonkurrencen:

  • 10-12 årige
  • 13-15 årige
  • 16-18-årige

Send din novelle

Send din fantasyhistori senest fredag den 1. september til jzb@hvidovre.dk - husk at skrive din alder.

Præmier

Alle andenpladser vinder et gavekort til Bog & ide, sponsoreret af Langes Bog og idé i Næstved.

Førstepræmien til hver kategori i år vinder en Lenovo tablet sponsoreret af Elgiganten.

Vinderne af første præmien får deres noveller udgivet af ConDidact på www.frilæsning.dk, hvor de bliver illustreret af Kim Svarer. 

Konkurrencen

Vejen til finalen går gennem tre runder:

  • Første runde er lokal. HvidovreBibliotekerne står for at udvælge de bedste bidrag fra Hvidovre kommune, som går videre til anden runde, som er regional.
  • Vinderen af den regionale runde går til den sidste runde, som er den landsdækkende finale.
  • Til den landsdækkende finale udvælger en jury bestående af de tre forfattere Jan Kjær, Benni Bødker og Dorte Roholte de endelige vindere. 

Vinderne i finalen får direkte besked senest den 4. oktober. 

Offentliggørelsen af vinderne og præmieoverrækkelsen finder sted den 21.okt på Herlufsholm Fantasy Bogmesse.  

Spørgsmål

Du er velkommen til at henvende dig på et af bibliotekerne, hvis du har spørgsmål om konkurrencen.

Sidste frist for indsendelse af bidrag er fredag den 1. september og dit bidrag skal sendes til jzb@hvidovre.dk  - husk at skrive din alder.

Om Herlufsholm Fantasy Bogmesse 

I år afholdes Herlufsholm Fantasy Bogmesse i efterårsferien, nemlig fredag og lørdag den 20.-21.oktober.

Her vil der blive mulighed for at møde nogle af de mest populære forfattere inden for fantasy genren, landets bogforlag vil være repræsenteret med gode tilbud, diverse rollespilsforeninger vil lave events og meget, meget mere.

Du kan læse mere om bogmessen på www.fantasybogmesse.dk