Afhængig af filmatiseringens gennemslagskraft, kan denne serie godt gå hen og blive kult. Den har i hvert fald det element af begavet galskab, som gør den tiltrækkende for lidt nørdede 12-14-årige, som både vil nyde højt- og selvlæsning. Børn, som kunne tænkes at tage historierne for pålydende, skal holde sig fra dem - yngre børn, for eksempel, som vil blive grebet af den tilsyneladende udsigtsløshed og muligvis overse Baudelaire-børnenes kultur, initiativ og udholdenhed. Historierne er utroligt velkomponerede, og sproget, der balancerer på grænsen til det patetiske, holder vand. Bøgerne er skrevet ind i en angelsaksisk litterær tradition, som ikke er så massivt til stede i Danmark, tilsat dynger af henvisninger til alt mellem himmel og jord, så vi nærmer os en civilisations-beretning. Den 14-årige Violet har et opfinder-gen, den 12-årige Klaus et forsker-gen, og den spæde Sunny med de 4 effektive tænder er et sprogligt geni, som udtrykker sig i vidunderlige komplekse ét-ords-sætninger. I femte bind Kostskolen i Kummerstrup møder vore helte resterne af et trillingehold, nu to med efternavnet Hængedynd, hvis forældre omkom ved samme ulykke som Baudelaire-børnenes. Det foregår på en grusom kostskole i Kummerstrup. I sjette bind Den hemmelige elevatorskakt bliver børnene anbragt af deres talentløse formueadministrator Hr. Poe hos en familie på 66. etage i et trendy kvarter, hvor elevatorer er "ude" og trapper "inde". Deres grufulde forfølger, Grev Olaf, dukker også her op i endnu en snedig forklædning med det formål at lægge sin klamme hånd på børnenes båndlagte formue Lemony Snicket advarer hensynsfuldt i bagsideteksten: "Måske er det alligevel bedst at du vælger en anden bog!"