Titlen signalerer både opfølger til UEJ's første bog om samme emne Østen for solen fra 2003 og et slet skjult ironisk hip til de kommunistiske regimer, han altid har taget stærkt afstand fra. Bogen er en tilgængelig fremstilling om EU's historie, hvor UEJ først ridser den politiske historie fra årene efter 2. verdenskrig op med et Europa i ruiner, som han med selvsyn stiftede bekendtskab med og derefter forløbet med den kolde krig og de politiske bestræbelser for at skabe et fredens Europa med tæt samhandel. Det første gennembrud med de central- og østeuropæiske landes optagelse i EU betragter UEJ som fastlæggelse af de såkaldte Københavns-kriterier ved Edinburgh-topmødet i 1992, der lagde op til mere præcise kriterier for de nye landes optagelse. Til denne del tilfører UEJ ikke så meget nyt til emnet. Meget mere er der at hente i bogens anden del, hvor UEJ gennemgår de nye lande og nabolandene enkeltvis krydret med det perspektiv, at han selv personligt eller som aktiv politiker kender landene. Han afslutter med et kort bud på EU's udfordringer i fremtiden. UEJ's bog er med sit mere fortællende og personlige anslag således et udmærket supplement og alternativ til de mange mere EU-tekniske udgivelser om EU's institutioner og funktioner - både for folk med generel interesse for EU og som personlig introduktion om den for danskerne stadigt mere nærværende union