"Flere sange beviser, at Jaakko Eino Kalevi gemmer på mere end deadpan-vokaler og drømmepop. På »Don't Ask Me Why« lyder han mere som en romantisk jazzklub-sanger, der hvisker på modersmålet over blå, vaklende klavertoner, mens afslutningsnummeret med den mundrette titel »Ikuinen Purkautumaton Jännite« giver et bud på en arena-klar Kalevi med rumklang på trommerne, tudende sav og en frit flydende saxofonsolo. Hans bud på stram 80er-funk, mørkrandet electro, jazz og storladen spacerock er væsentligt mere sindsoprivende end stederne, hvor Kalevi forfalder til lidt for temperamentsløse gentagelser af sin etablerede lyd"