"Et konfliktfyldt og konceptuelt album, der tonesætter menneskets vekslen mellem hybris og paranoia ... En af Eno den ældres mere interessante og belønnende plader"

"Gennemgående følger Eno ikke gængse rytmiske strukturer og akkordprogressioner, og trods flittig brug af både rene og effektmanipulerede vokaler er her aldrig tale om egentlige sange. Snarere minimalistiske, ambiente klangflader, som siver roligt omkring i et mørkt og iltfattigt ekkokammer, der hjemsøges af urovækkende spøgelsesstemmer. Klangene filtrer sig ind i hinanden og muterer til nye repetitive mønstre i adstadige ryk. Vægtløse lydsløjfer, der aldrig fryser fast i en endelig form, så værket bliver ved med stå åbent og pirre nysgerrigheden. Man kan ikke beskylde Eno for at være blevet kunstnerisk rundere med årene. Heldigvis.»The Ship« er både svær at blive færdig med og rigtig klog på"