"Med et dramatisk greb om guitaren og lige så tydelige tråde til Patti Smith og PJ Harvey som til David Bowie og Maria Callas udforsker Calvi forholdet mellem køn, magt og begær på ti sange. Her er kvinden ikke den jagede, men jægeren, der giver efter og følger sin sexdrift. Uden at skamme sig. Calvi skriver idiosynkratiske, indfølte og goth-dunkle rocksange, man kan svæve væk på og blive forført af. Hun kan indimellem forfalde til at blive hængende og svinge rundt i sin stemmes lysekrone i stedet for at skrive sangene ordentlig færdig. Men intenst er det altid"