De store forfattere - Karen Blixen
Karen Blixen er nok den danske kvindelige forfatter, der er mest kendt internationalt, og mange danskere kender hende fra billeder og klip i tv eller radio.
Karen Blixen levede et usædvanligt liv med kærlighedsdrama og flere år som plantageejer af en kaffeplantage i nærheden af Nairobi. Hun vendte senere hjem til Danmark, hvor hun havde problemer med skrantende helbred, blandt andet på grund af, at hun var blevet smittet med syfilis af sin afdøde mand, der i øvrigt var hendes fætter.
Blixen skrev allerede mens hun var i Afrika, men det var først med 'Seven Gothic Tales' (1934), skrevet på engelsk under pseudonymet Isak Dinesen, at hun rigtig brød igennem.
Novellen 'Det drømmende barn' fra Vinter-Eventyr (1942) er et godt sted at starte, hvis du ikke har læst Karen Blixen før. Novellens hovedperson Jens giver sine omgivelser drømmene tilbage, og symboliserer digterens vigtige åndelige rolle i hverdagens trivielle verden af arbejde og pligter.
"En særlig Side af Barnets Trolddom var den, at han fik sine Omgivelser til at se sig selv med Drømmerens Øjne, og smilende tvang dem til at leve op til et Ideal, og at de da, hvad denne deres højere Eksistens angik, i et og alt blev afhængige af ham."
Forfatterskabet er for en stor del atypisk for sin tid, da historierne sædvanligvis foregår i aristokratiske miljøer i tiden ca. 1770-1848.
Men forfatterskabet skriver sig samtidig ind i sin samtid ved at beskæftige sig med det oprindelige, det primitive, som også var litteraturtendensen i Danmark i 1920-erne og 1930-erne.
Og det eksistentielle aspekt, der er til stede i stort set alle fortællingerne, var en tendens i 1940-ernes øvrige danske litteratur. Så set i det lys var Karen Blixen moderne og på linje med sin tid.
Hendes historier er bygget op over "de store fortællinger"s mønster. Dvs. at forfatteren er en stedfortræder for den skabende Gud og med sin fortælling skaber et ordnet billede af verden. Flere historier er skrevet efter "det kinesiske æskeprincip", hvor én historie ligger inden i en anden historie, som igen ligger inden i en tredje osv.
Fortællingerne har almenmenneskelige og eksistentielle elementer, som gør dem eviggyldige.
[De] kaldes fantastiske, fordi de ikke er naturalistiske, men knytter sig til fantasiens univers. Det betyder, at det altid kræver en aktiv og kreativ indsats af læserens fantasi og forestillingsevne at forstå fortællingernes dybere lag og symbolske betydninger.
Læs mere om Karen Blixen på Litteratursiden.dk eller Gyldendals Den Store Danske
